Accura.png

Bliv klogere på M&A-processen v. Accura

 Tirsdag 1. oktober afholdte vi arrangementet ”Bliv klogere på M&A-processen” i samarbejde med vores samarbejdspartner Accura.

Billede1..jpg

Arrangementet startede ud med et spændende oplæg af Nikolaj Grønvald Hansen, som er erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Accura, og Kenny Michael Andersen, som er Director, Cand.merc.(jur.) hos Accura. De fortalte indledende omkring M&A-processen og de mange udfordringer forbundet hermed, og her havde de studerende mulighed for at få svar på de spørgsmål, der måtte være. 

”Jeg synes, det var et rigtig godt og interessant arrangement. Det var meget overordnet, men jeg kom heller ikke med en forventning om andet. Jeg synes, at det blev super godt til sidst, da vi fik mulighed for at arbejde med en case, hvor man virkelig fik en idé om, hvad M&A egentligt handler om i store træk. Samtidig var de rigtig gode til at fortælle og gøre det interessant.”
-       Johanne Christel Carstens, 3. Semester HA(Jur.)

Derefter var der en pause, hvor der blev serveret kaffe og sandwich fra Caf’inn, og her havde de studerende mulighed for at networke med medarbejderne fra Accura. Efter pausen fulgte et casearbejde, som havde til formål at illustrere de udfordringer, der kan være i en M&A-proces. Ydermere havde casen til formål at belyse, hvor komplekse de M&A-sager, som medarbejderne hos Accura til dagligt sidder med, kan være.

Billede4.jpg

Særligt casearbejdet høstede ros hos de studerende:

”Det var meget givende, at der var casearbejde, hvor man kunne komme med egne bud på en fiktiv case, for derved at se, om vi faktisk forstod det korrekt og kunne fortælle vores svar i plenum til repræsentanterne fra Accura, som faktisk sidder med det til daglig.”
-       Mikkel Bødker, 5. Semester HA(Jur.)

”Casen var spændende og fangede især mit bords interesse, da vi på de to forskellige linjer, Skat og Almen, kunne bidrage med hvert vores synspunkt. Alt i alt et spændende og givende arrangement med energisk tilgang til en ellers langhåret proces.”
-       Charlie Søren Gammelgaard, 5. Semester HA(Jur.)

Alt i alt var det et yderst interessant arrangement, hvor de studerende i høj grad fik indblik i M&A-processen og samtidig fik et indtryk af Accura som arbejdsplads. Der var stor opbakning til arrangementet blandt de studerende.

FEJAA takker alle fremmødte, og en stor tak skal lyde til Accura for den flotte præsentation.