Opslået af:  Guðný Sigurðardóttir   Head of Event

Opslået af:
Guðný Sigurðardóttir
Head of Event

BOARD MEMBER, EVENT COORDINATOR

Har du interesse for planlægning og besidder du evnen til at holde det altafgørende overblik? Ønsker du et spændende studierelevant arbejde hvor du er med til at gøre en forskel på studiet?
Så er du måske FEJAA’s nye Event Coordinator.

Som Event Coordinator vil du indgå i et tæt samarbejde med FEJAA’s nuværende Head of Event og Event Coordinator, i forbindelse med planlægningen af foreningens arrangementer. Herigennem får du mulighed for at opbygge et godt samarbejde med foreningens partnere, og få erfaring inden for planlægning og eksekvering af arrangementer.  

Som bestyrelsesmedlem får du muligheden for at udvikle dine personlige kompetencer, samt få stor medindflydelse på fremtidige beslutninger i foreningen. Det forventes i forbindelse hermed, at du deltager aktivt i bestyrelsesmøder og i bestyrelsesarbejdet generelt.

Hvad forventer vi af dig?
·       Du studerer HA(jur.) eller cand.merc.(jur.)
·       Du har flair for planlægning
·       Du er struktureret og selvstændig, men også god til at arbejde i et team
·       Du har lysten til at arbejde frivilligt og er drevet af at gøre en forskel for dine medstuderende
·       Du er udadvendt og energisk  

Hvad tilbyder vi dig?
·       Et spændende studierelevant arbejde med mulighed for personlig udvikling
·       Mulighed for at gøre en forskel på dit studie og udvide dit netværk
·       Erfaring inden for koordinering, planlægning og bestyrelsesarbejde
·       En bestyrelse hvor alle hjælper hinanden og arbejder fælles om at varetage erhvervsjurastuderendes interesser i studielivet og erhvervslivet.

Kontakt og ansøgning:
Send os en motiveret ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter på aarhus@fejaa.dk senest mandag d. 18. marts. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis ovenstående skulle give anledning til spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Guðný Sigurðardóttir på +45 42 64 06 06.